Skab en åben kultur om det at have læse- og skrivevanskeligheder, for at få medarbejdere der har problemer med at læse og skrive, til at tale om det og gøre noget ved det.
Over en million danskere har vanskeligt ved at læse og skrive. Oftest vil du som arbejdsgiver ikke vide, om du har medarbejdere med disse problemer, da de ikke taler om det og prøver at klare sig, så godt de kan. De beder altid om en mundtlig forklaring, får andre til at skrive for sig, læser ikke instruktioner og andet skriftligt materiale og prøver at huske alt i hovedet.
Ved at tale åbent om læse- og skriveproblemer kan I sammen gøre noget ved dem. Der er mange muligheder, både når det drejer sig om efteruddannelse, og når det drejer sig om, hvad I kan gøre derhjemme i hverdagen.
Læs mere her på socialtengagement.dk:
Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis du har en medarbejder med læsevanskeligheder.