Link til siden: http://www.cabiweb.dk/hvad nu hvis-c8--c8--c8-/en medarbejder skal have et fagligt løft
 

En medarbejder skal have et fagligt løft

Sørg for, at dine medarbejdere løbende får løftet deres faglige kompetencer, hvis de skal følge med udviklingen i din virksomheds opgaver, organisering, maskiner og udstyr m.m. 

De fleste medarbejdere kan deltage i almindelig kompetenceudvikling. Men nogle medarbejdere behøver noget særligt – måske fordi de er nydanske og endnu ikke taler og skriver godt på dansk, fordi de har problemer med at læse og skrive, eller fordi de har andre problemer.

Der er masser af muligheder for at udvikle medarbejdernes kompetencer hjemme på arbejdspladsen gennem det daglige arbejde. Sidemandsoplæring er fx en oplagt mulighed for at sprede den viden, I allerede har inden for dørene og gøre det på en måde, som tager hensyn til de eventuelle problemer, medarbejderen har.

Der findes også forskellige teknologiske hjælpemidler, som i det daglige kan hjælpe læse/skrivesvage medarbejdere. Fx IT-programmer, som kan læse tekster op, og udstyr, som kan hjælpe med at skrive tekster.

Ved at formulere sig enkelt, evt. bruge mange billeder og ved at kommunikere digitalt kan I tage hensyn til medarbejdere, som har vanskeligt ved at læse og skrive på dansk, og som er afhængige af teknologiske hjælpemidler.

Du kan også planlægge jeres kompetenceudvikling i samarbejde med uddannelsesudbyderne som AMU-centre, tekniske skoler, handelsskoler, VUC eller andre.

De såkaldte VEU-centre kan hjælpe med at afklare dine medarbejderes kompetencer, så du får lagt den rigtige plan for at udvikle virksomhedens og den enkelte medarbejders kompetencer. De kan også orientere om de mange forskellige muligheder for kurser, som tager hensyn til nogle af medarbejdernes særlige udfordringer.

Find et af de 13 nye VEU-centre her: veu-center.dk
 
 

Eksempler på kurser, som tager hensyn til medarbejdernes udfordringer


  • Kurser med en kombination af danskundervisning og faglig undervisning for nydanske medarbejdere med sprogproblemer

  • FVU-undervisning i dansk eller matematik for medarbejdere, som har brug for grundlæggende dansk- og regning, inden de kan gå i gang med yderligere kompetenceudvikling

  • Tilbud om IT-rygsæk for medarbejdere med læse/skriveproblemer, mens de er på kursus


Mange af kurserne kan også foregå hjemme på arbejdspladsen.

Find efteruddannelse


ug.dk - overblik over alle voksen- og efteruddannelser, herunder arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), den forberedende voksenuddannelse (FVU) og den almene voksenuddannelse (AVU).

efteruddannelse.dk - portal om erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser, som både virksomheder og medarbejdere skal bruge ved tilmelding til AMU-kurser

veu-center.dk - på landets 13 veu-centre får man vejledning om voksen- og efteruddannelse

uvm.dk - undervisningsministeriets information om området for voksen- og efteruddannelse.

Kompetenceudvikling

Vil du vide mere


Hent pjecen Sidemandsoplæring - hvordan? hos Danmarks IT-center for uddannelse og forskning

Læs hos Lederne: Fastholdelse og medarbejderudvikling
Til top - Tip en ven - - Print siden

Socialt engageret?

Få de væsentligste nyheder om det rummelige arbejds- marked direkte i din mailboks hver 14. dag!
 
Tilmeld dig CABI's nyhedsmails
Samarbejd om socialt ansvar!
Få den nyeste viden om socialt ansvar!
 
CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats - Åboulevarden 70, 3 - 8000 Aarhus C - Tlf.: 86 12 88 55 - cabi@cabiweb.dk