Benyt med fordel løntilskudsordningen, som åbner mulighed for at I kan ansætte en ledig med et løntilskud fra jobcenteret.
Målet med løntilskud er at kompensere din virksomhed økonomisk for den ekstra tid det tager at introducere og optræne ledige. Løntilskud gives i en tidsafgrænset periode og kan kun sættes i værk med et jobcenter som ansvarlig.
Typisk bruger man løntilskud til at oplære og genoptræne den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer.
Hvis I sammen med jobcenteret og den ledige aftaler, at ansættelsen skal vare mere end fire uger, skal jobcenteret udarbejde en jobplan med beskrivelse af, hvilke områder den ledige skal arbejde med i perioden, samt hvad målsætningen med optræningen er.
Betingelser for at ansætte med løntilskud
Merbeskæftigelse: Når du ansætter en ledig med løntilskud, skal det medføre en nettoudvidelse af medarbejderstaben. Undtaget er personer i fleksjob og voksenlærlinge.
Antal ansatte i løntilskud:
Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af medarbejdere og personer i løntilskud (ikke fleksjob) og virksomhedspraktik.
Ansættelse af ægtefælle eller samlever: Hvis du ejer din virksomhed, må du ikke ansætte din ægtefælle, registrerede partner eller samlever med løntilskud. Dette gælder ikke for fleksjob.
Forsikring:
Ansatte i løntilskudsjob er omfattet af jeres sædvanlige forsikring.
Løn:
Ansatte i løntilskud får overenskomstmæssig løn fra din virksomhed, og din virksomhed får tilskud til lønnen fra jobcenteret.
Klik dig frem i menuen til venstre og læs mere om forskellige løntilskudsordninger.