Få information om fortrinsadgang, som giver personer med handicap ret til en ansættelsessamtale, når en stilling i det offentlige skal besættes.
Som offentlig arbejdsgiver er du forpligtet til at give en person med handicap fortrinsadgang til en ledig stilling, hvis personen med handicap efter din vurdering er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere.
Formålet med denne ordning er at give personer med handicap kompensation for handicappet, så de ligestilles med personer uden handicap og får samme muligheder for at komme i arbejde.
Reglen om fortrinsadgang gælder ikke, hvis stillingen besættes af en medarbejder, der allerede er ansat i virksomheden.
Som arbejsgiver er du forpligtet til at give en person med handicap fortrinsadgang i følgende situationer:
Hvis du efter ansættelsessamtalen ikke tilbyder stillingen til ansøgeren med et handicap, skal du vente med at besætte stillingen, indtil afslaget er forhandlet med jobcenteret.
Det er dog fortsat dig som arbejdsgiver, der vurderer, hvem der er den mest kvalificerede ansøger - og træffer afgørelse om, hvem der skal ansættes i den ledige stilling.
Ordningen administreres af jobcenteret.